torsdag den 10. september 2015

Grupper og temaer

1.                   Ida, Karina, Nathalia, Louise, Sara :
                      17.9: Jens Erik Kristensen: Viljen til innovation.
                      Fremæggelse 8.oktober,
                      Tema: Idéudvikling

2.                   Noah, Marie : 
                      17.9: Lotte Darsø: Innovationspædagogik (Innovationsdiamanten )
                      Tema: Designprocesser
                      Fremlæggelse 1.oktober

3.                   Evin, Delal, Maria, Merve: 
                      17.9: Lilian Rohde m.fl: FIRE - design, en didaktisk model for udvikling af                       innovative elever
                      Tema: Kreative læringsmiljøer
                      Fremlæggelse 22.oktober

4.                      Rikke, Catharina, Peggy, Rana :
                      17.9: Anne Kirketerp : Foretagsomhedsdidaktik - Skubmetoden
                      Tema: Læringsmålsstyret undervisning
                      Fremlæggelse 29.oktober


tirsdag den 11. august 2015

Nyt studieår

Som I kan se på portalen sparker vi det nye studieår igang med en studietur til Designmuseum Danmark (Bredgade 68, 1260 København K) torsdag d. 27. august kl.10.45.
Her har vi en guidet omvisning i udstillingen og bagefter et særligt tilrettelagt forløb i skoletjenesten for jer med fokus på Bæredygtigt design. Vi er færdige kl. 13.30. I får også mulighed for at hilse på Bornholmerholdet og Lars Nilsson, som I skal have sammen med mig her i efteråret.




onsdag den 15. april 2015

Husk at der er fremlæggelser fredag d. 17.4

8.00 - 8.40
Ümran, Merve

Hækling
8.40 -9.20
Maria, Evin, Delal

Vikingetid / smykker
9.30 - 9.50
Peggy, Rikke, Catharina
Designopgave: mobiltelefonholder
9.50 - 10.30
Sara, Louise
Historisk periode, middelalder / vikingetid.
10.30 - 11.10
Ida, Søren, Rana
Spil, fx brætspil, udvikling af spil ?
11.40 - 12.20
Karina, Natalia
Fælles arbejder, -patchwork / farvning

12.20- 13.00
Noah, Marie
Introduktion til håndværk og design,- 1. forløb.


Læs evt. mere under fanebladet, hvis du er i tvivl.

torsdag den 26. februar 2015

Hækling


  • Målet er, at alle stifter bekendtskab med håndværket og teknikken, samt lærer at mestre det på et vist niveau. I forlængelse af dette laver hver studerende et produkt, hvor sværhedgraden er afpasset færdighederne.
Billede lånt her
Hæklingens kulturhistorie
Det er ikke så let at finde eksempler på historiske hæklearbejder, som man måske skulle tro. Lis Paludan skrev tilbage i 1986 et stort værk "Hækling - historie og teknik", hvor hun forsøgte at kortlægge teknikkens udspring og anvendelse. Af en eller anden grund er de hæklede arbejder ikke bevaret i samme omfang som fx. strikkede, eller også har man ikke altid på museerne kunnet genkende teknikken. De første sikre spor i Europa stammer fra år 1800.

Noget tyder dog på, at hæklingen har haft to forskellige udspring, dels i det kolde Nord- og Sydøsteuropa og dels i mere velstående miljøer i Vesteuropa.

I det barske Nordskandinaviske vinterklima har man hæklet vanter og huer, med hjemmespundet uldgarn og selvlavede enkle redskaber. Funktionen har været det væsentligste og man har produceret dagligdags brugsting, der er blevet slidt op til sidste trevl.

Et helt andet udspring kommer fra broderiteknikken tamburering, hvor man har "hæklet" kædesting ned i et fast materiale, som dekoration. Herfra er man begyndt at hækle uden stoffet og teknikken har fortrinsvis været brugt til fine pyntegenstande, som punge og tasker i ganske tyndt garn, gerne kombineret med guld - og sølvtråd, samt perler. Hækling er i det hele taget blevet meget i dekorative sammenhængen, som fx. til mellemværker på sengetøj.

En særlig interessant historie om hækling knytter sig til den "irske hækling" hvor det lykkedes landbobefolkningen at gøre teknikken til en hel lille hjemmeindustri. Der var decideret hungersnød i Irland tilbage i årene 1845 - 1850, grundet fejlslåen kartoffelhøst. Et par entreprenante kvinder, fik sat hækleproduktionen igang og sørgede for oplæring af bønderne og deres familier. Man hæklede figurer og mønstre i hvidt bomuldsgarn, der senere blev hæklet sammen med mønsterbunde og kunne fungere som diverse former for efterligninger af kniplede arbejder. I familierne opdelte man processen, så alle havde mulighed for at specialisere sig indenfor et område, og fx udelukkende hækle roser.

De to meget forskellige tilgange til teknikken, har naturligvis nærmet sig hinanden, men interessant er det, at hækling stadig både anvendes udtryksmæssigt og funktionelt.




Mest om teknikken
Hækling er en enkel teknik, hvor man med garn og hæklenål kan fremstille et testilt materiale. I modsætning til strikning, bruger man kun ét redskab, nemlig hæklenålen, så det er en enklere teknik for begynderen.

Fingerhækling
De fleste kender teknikken fingerhækling, hvor man bruger sine egne hænder og fingre som redskab. Kan anbefales, hvis man ønsker at afprøve teknikken INDEN man griber hæklenålen. I øvrigt er teknikken god at lære børn, men kræver tykt garn.

Hæklenål og garn
Normalt kan man se på banderolen af et nøgle garn, hvilken størrelse hæklenål ( eller strikkepinde), der passer til materialet, for at få et hæklet materiale, der hverken er for stramt eller løst. Hvis man ikke har banderolen, må man prøve sig frem til den størrelse, der er nemmest at arbejde med.
En god start får man med hæklenål str 4-5 og et lidt tykt garn.
Hækler man med en meget tyk nål og et tyndt garn får man et luftigt materiale, hvilket kan være en idé hvis man fx hækler et sjal, men det er ikke den nemmeste kombination at starte med.

ØVESTYKKE
Man kan ikke forvente, at allerførste forsøg bliver til et færdigt produkt. Derfor er det en god idé at indstille sig på at lave et lille øvestykke, før man kaster sig ud i et rigtigt produkt.
Her kan man lære at slå op (lave luftmasker), og afprøve forskellige masketyper, at hækle rundt, hækle frem og tilbage samt at vende, uden at arbejdet blive mindre og mindre !
Her er forslag til 2 gange ØV med hjælp af diverse instruktionsvideoer, hvor alle laver første opgave og anden er et tilvalg.

ØV1
  1. Sådan starter man.
  2. Hækl 20 ( +1 ekstra til at vende med ) luftmasker ( lm). Se her hvordan
  3. Hækl fastmasker ( fm) ned i midten af masken ( Se her hvordan) og hækl rækken tilbage. Slut med en luftmaske til at vende på.
  4. Hækl rækker frem og tilbage, men vær opmærksom på, at du hele tiden har 20 masker og vender med 1 lm. Se her hvordan.
  5. Hækl stangmasker (Se her hvordan) i næste række ( her skal du bruge 2 lm til at vende med ) og fortsæt frem og tibage til du kan det.
  6. Skift farve ved at bryde garnet og starte med et nyt. ( Ikke noget med at binde sammen i knuder )
Øvestykke med fastmasker og stangmasker.


Tillykke : Nu kan du hækle en nøglesnor, se eksempler.
Du hækler en luftmaskekæde, der er så lang, som du ønsker den færdige snor. Så vender du og hækler frem og tilbage indtil snoren har den ønskede længde.

ØV 2

Nu skal du lære at hækle rundt. 
Sæt dig godt tilrette og følg denne instruktionsvideo, som "Hende der frk Spur" har lavet.
Tillykke: Når du har forstået princippet, kan du hækle fx. en hue eller en kugleform.

Louise Dalkær, tidligere studerende nu lærer, viser her hvordan man hækler en bold.

Hæklet hue
My Boshi er en trend indenfor hæklede huer, her har jeg lavet en opskrift, du kan følge.
Husk at vælge noget godt garn, - uld varmer mere end acryl. 


Alle hæklevideoer fra Drops.
Her kan du lære alle de andre masketyper og mønstre.

Billede lånt her
Til inspiration for videre arbejde med hækling:

Der er kommet en del bøger på det sidste om hækling, her kan nævnes

Sidsel Sanggild, der  bl.a. har skrevet Hækleværk og Jeanette Bøgelund Jensen, der har lavet Lutter Løkker. Se mere på bloggen:På krogen, Sidsel Sanggild

Hækling for mænd - se bloggen


Andre hækleopskrifter kan findes på hjemmesider som 





torsdag den 12. februar 2015

Gang i bloggene

Nu skal der vist gang i bloggene igen.
Husk at fotografere undervejs når I arbejder og få opdateret.

Billede lånt her

The Weather Diaries

fredag den 16. januar 2015

Pels - liv og død


 4. oktober 2014 - 22. februar 2015. Særudstilling Pels - liv og død. Nationalmuseet. Ny Vestergade 10, 1471 København K. Gratis adgang.
I udstillingen vises historiske og moderne pelsdragter fra den nordlige halvkugle, men udstillingen er også et forum for nutidens debat om pels. Så udstillingen sætter spørgsmålet på spidsen: Er det i dag etisk forsvarligt at opdrætte eller jage vilde dyr for at bruge deres pels til tøj.


Pels taler til vores sanser, det er smukt at se på, blødt at røre ved og dejlig varmt.
I dag er det ikke nødvendigt med tøj af pels for at holde kulde og vind ude.  Vi har andre materialer, og kunstig pels er et alternativ til den ægte vare. ¨
Produktionen af pels har været under stærk forandring i 1900 tallet. I dag har vi en specialiseret industri og pelsdyr bliver opdrættet på farme. Pels er blevet en værdifuld handelsvare.
Men er det etisk forsvarligt ar opdrætte og jage dyr, når pelstøj ikke længere er nødvendigt for at overleve i kulde? Hvad mener du?

Nationalmuseets egen samling af nutidige pelse er ikke stor nok til at belyse alle spørgsmålene. Derfor låner museet en række moderne pelsdragter til udstillingen, så pelsdebatten også relaterer sig til nutidens brug af pels i modetøj. Museet vil derudover vise nye designere og kunstneres pelskreationer for at fremhæve fascinationen af pels som materiale. 
Udstillingen formidler den nyeste forskning om samlingen fra Nationalmuseets forskningsinitiativ Nordlige Verdener 2009-2013 samt viden om jagt, pelshandel og produktion.
Som led i udstillingen har museet tilgængeliggjort en database med en unik samling af fotografier og snitmønstre af  historiske skinddragter fra oprindelige folk i Grønland, Nordamerika, Nordskandinavien og Sibirien.

Spørgsmål, som kan diskuteres i mindre grupper, under og efter I ser udstillingen:

·      Hvilken betydning har det at gå i pels for det moderne menneske i dag?

·    Hvad er forskellen mellem tidligere tiders og vore dages brug af pels?

·      Hvilken viden og håndværk ligger der i produktion og design af pels?

·      Er det i dag etisk forsvarligt at opdrætte eller jage vilde dyr for at bruge deres pels til tøj?

fredag den 28. marts 2014

KUK ure

Så er der for alvor kommet gang i designprocesser og afprøvninger i forbindelse med modulafslutningsopgaven med kukure.
Husk at dokumentere undervejs og læg materiale på bloggen.
(Opret en side, der hedder Modulopgave 1).