Kort beskrivelse af modulet
I dette modul
opnår den studerende grundlæggende håndværksmæssige færdigheder og kompetencer
igennem arbejdet med forskellige materialer og designprocesser, hvor der er
fokus på idéudvikling, personligt udtryk og kommunikation. Materialers
anvendelse og beskaffenhed indgår som grundlag for de håndværksmæssige teknologier, som den studerende tilegner
sig. Gennem materielt og kropsligt funderede læreprocesser får den studerende
erfaringer med håndværksmæssige teknologier og funktionsanalyse, materialer,
formsproglige virkemidler og viden om form, farve og komposition. Designprocesser
anvendes i forbindelse med udvikling af produkter til krop og rum, og
udgangspunkt for fremstillingen findes i den nære materielle kultur. Designprocesser
dokumenteres løbende, og der arbejdes med forskellige former for præsentation,
iscenesættelse, formidling og evaluering af både proces og produkt.
Modulets indhold
og arbejdsformer reflekteres didaktisk i forhold til centrale bestemmelser om
faget i skolen. Den studerende opnår kompetencer i kreative, æstetiske
læreprocesser og de særlige vilkår, som gør sig gældende for undervisning i et
værkstedslokale, vægtes i form af klasseledelse og anvendelse af
undervisningsdifferentiering.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar